Reguleringstilladelse
Projektet
Der skal etableres et nyt dræn under en kommende boligvej, på matrikel 5db, Galten By, Galten.
Derudover formodes der at ligge eksisterende dræn i jorden, som enten skal sløjfes eller omlægges i forbindelse med byggemodningen. Omlægning af eksisterende dræn forventes at berøre matriklerne 5ca, 5cb, 5ce, 5cg, 5ci, 5cl og 5cm Galten By, Galten.
Offentliggørelse og høring
Forslaget til projektet har været offentliggjort, samt været i partshøring i perioden 30. marts til 27. april 2023.
Skanderborg Kommune har ikke modtaget nogen indsigelser, hvorfor der kan meddeles endelig reguleringstilladelse.
Lovhjemmel
Anlæg af nye dræn reguleres efter Vandløbslovens § 21, samt Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. § 5.
Omlægning af dræn reguleres efter Vandløbslovens §§ 16 og 17, samt Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. § 3.
Afgørelse om at projektet ikke er VVM-pligtigt
Skanderborg Kommune har på baggrund af VVM-screening truffet afgørelse om, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger, der kan være til skade for miljøet.
Der skal derfor ikke udarbejdes en særlig vurdering af virkninger på miljøet (VVM-redegørelse).
Lovhjemmel
Projektet er omfattet af bilag 2, pkt. 10f i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Afgørelsen er truffet efter § 21 i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 3/1/2023)
Du kan klage over afgørelserne
- Se hvordan du klager - Vandløbsloven
- Se hvordan du klager - ikke VVM pligt
I begge tildælde udløber klagefristen den 5. september 2023.
Flere oplysninger
Du kan få flere oplysninger ved at henvende dig til Skanderborg Kommune, Vand og Natur her:
- Mail: overfladevand@skanderborg.dk
- Telefon: 87947000.