Udledningstilladelsen
Skanderborg Kommune har givet tilladelse til udledning af tag- og overfladevand fra kloakoplandene 5.3, 5.3a, 5.11, 5.12, 5.13, 5.1B og 5.3b (sidstnævnte er nyt opland).
Vandet renses og forsinkes i regnvandsbassinerne B53 og B257 inden udløb til Skanderup Bæk i hhv. udløbspunkt U5.3 (B53) og U5.3a (B257).
Projektet er et led i Klimaprojekt Skanderup Bæk, som skal sikre at Skanderup Bæk kan håndtere en 100-års regnhændelse. Udvidelsen af bassinernes kapacitet skal medvirke til, at vandløbets maksimale kapacitet ikke overskrides.
Lovgrundlag
Tilladelsen er givet efter Miljøbeskyttelseslovens § 28, og omfatter ændring og udvidelse af de eksisterende bassiner B53 og B257.
Du kan klage over tilladelsen
Klagefrist: 1. juli 2024.
Afgørelse om ikke-VVM-pligt ved udvidelse af regnvandsbassiner på Wegeners Eng
Skanderborg Spildevand A/S har søgt om tilladelse til udledning af tag- og overfladevand fra Skanderborg by via regnvandsbassinerne B53 og B257, to eksisterende bassiner som skal ændres og udvides.
Afgørelsen
Skanderborg Kommune har på baggrund af en VVM-screening af Klimaprojekt Skanderupbækken foretaget 29. august 2022, truffet afgørelse om, at ændringen og udvidelsen af bassinerne ikke vil medføre væsentlige påvirkninger, der kan være til skade for miljøet.
Der skal derfor ikke udarbejdes en særlig vurdering af virkninger på miljøet (VVM-redegørelse).
Lovgrundlag
Afgørelsen er truffet efter § 21 i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 1976 af 27/10/2021)
Projektet er omfattet af bilag 2, pkt. 10g om dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig lagring af vand, samt pkt. 11c om rensningsanlæg, i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Du kan klage over afgørelsen
Klagefrist: 1. juli 2024.
Vil du vide mere?
Afgørelsen kan ses her på Skanderborg Kommunes hjemmeside i perioden 3. juni 2024 – 1. juli 2024.
Du kan få flere oplysninger ved at henvende dig til Skanderborg Kommunes Team Overfladevand på e-mailadressen: overfladevand@skanderborg.dk eller tlf. 8794 7000.