Ansøgning
Skanderborg Kommune har modtaget ansøgning fra Grønt Partnerskab ved Tebstrup og Sneptrup Præstegård om tilladelse til at anvende 270 ton knust asfalt (affald) til opbygning af Sneptrup Præstegårdssti ved Tebstrup, 8660 Skanderborg.
Afgørelse
Skanderborg Kommune har på baggrund af en screening af projektet for miljøvurderingspligt truffet afgørelse om, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger, der kan være til skade for miljøet.
Der skal derfor hverken udarbejdes en miljøkonsekvensrapport eller en §25-tilladelse (VVM-tilladelse) til projektet.
Lovhjemmel
Afgørelsen er truffet efter § 21 i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 3/1/2023).
Projektet er omfattet af bilag 2, pkt. 11 b) Anlæg til bortskaffelse af affald i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Du kan klage over afgørelsen
Klagefristen udløber den 30. marts 2023.
Vil du vide mere?
Afgørelsen kan ses her på Skanderborg Kommunes hjemmeside i perioden torsdag den 2. marts 2023 – torsdag den 30. marts 2023.
Vi skal gøre opmærksom på, at der er ret til aktindsigt i sagen.
Evt. spørgsmål eller flere oplysninger kan du få ved at henvende dig til Hanne Linnet, Byggeri, Landskab og Miljø, tlf. 87947737.