Revurdering af Dansih Agros miljøgodkendelser
Skanderborg Kommune er i gang med at revurdere Danish Agro Galtens miljøgodkendelser som følge af vedtagne BAT-konklusioner.
I den forbindelse er kommunen blevet opmærksom på, at Danish Agro Galten ikke tidligere er VVM-screenet.
Punkt 7 på bilag 2 til miljøvurderingsloven med overskriften ”Levnedsmiddelindustrien” omfatter også fremstilling af foder til dyr.
Ansøgning
Danish Agro Galten har samtidig søgt om miljøgodkendelse til at etablere en kombibrænder på den eksisterende dampkedel for at kunne skifte mellem gasolie og naturgas alt efter forholdene.
Denne aktivitet er også omfattet af krav om VVM-screening.
Skanderborg Kommune har derfor anmodet om en ansøgning om miljøvurderingsscreening efter §19 i Miljøvurderingsloven af Danish Agros samlede aktiviteter, herunder ændringen af brænderen på dampkedlen.
Afgørelse
Skanderborg Kommune har på baggrund af en screening af projektet for miljøvurderingspligt truffet afgørelse om, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger, der kan være til skade for miljøet.
Der skal derfor hverken udarbejdes en miljøkonsekvensrapport eller en §25-tilladelse (VVM-tilladelse) til projektet.
Lovhjemmel
Afgørelsen er truffet efter § 21 i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 3/1/2023).
Du kan klage over afgørelsen
Klagefristen udløber den
Vil du vide mere?
Du kan få flere oplysninger ved at henvende dig til Vand og Natur,