Ansøgning
Skanderborg Kommune har modtaget ansøgning fra Skanderborg-Hørning Fjernvarme om tilladelse til etablering af en ca. 12,5 MW varmepumpe baseret på ammoniak med kølegård og tilhørende transformatorstation på Danmarksvej 18A og 18B i Skanderborg.
Afgørelse
Skanderborg Kommune har på baggrund af en screening af projektet for miljøvurderingspligt truffet afgørelse om, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger, der kan være til skade for miljøet.
Der skal derfor hverken udarbejdes en miljøkonsekvensrapport eller en §25-tilladelse (VVM-tilladelse) til projektet.
Lovhjemmel
Afgørelsen er truffet efter § 21 i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 3/1/2023).
Projektet er omfattet af bilag 2, Energiindustrien punkt 3 a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1) i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Du kan klage over afgørelsen
Klagefristen udløber den 23. marts 2023.
Vil du vide mere?
Afgørelsen kan ses her på Skanderborg Kommunes hjemmeside i perioden torsdag den 23. februar 2023 – torsdag den 23. marts 2023.
Vi skal gøre opmærksom på, at der er ret til aktindsigt i sagen.
Du kan rette spørgsmål eller få flere oplysninger ved henvendelse til Hanne Linnet, Byggeri, Landskab og Miljø, tlf. 87947737.