Klimaprojektet
Projektet er et samlet klimatilpasningsprojekt, der omfatter:
- Ændring af eksisterende bassiner samt etablering af nye bassiner - i alt 4 bassiner med overfladeareal ved kronekant på ca. 13.650 m2
- Regulering af vandløbstrækning på ca. 950 m
- Rekreative områder, inkl. bassiner, på i alt ca. 5,7 ha.
- Terrænregulering
- Oprensning af bassiner med bortskaffelse af afvandet sediment
Formål med projektet
Klimatilpasningsprojektet har til formål at sikre, at Skanderupbækken kan håndtere en 100 års regnhændelse, hvilket betyder, at vandet tilbageholdes i bassiner for at vandløbets maksimale kapacitet ikke overskrides.
Lovhjemmel
Afgørelsen er truffet efter § 21 i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 1976 af 27/10/2021)
Projektet er omfattet af følgende punkter i bilag 2 i bekendtgørelsen:
- bilag 2, pkt. 10 f: Anlæg af vandveje, som ikke er omfattet af bilag 1, kanalbygning og regulering af vandløb.
- bilag 2, pkt. 10 g: Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1 i samme lov).
- bilag 2, pkt. 11 c: Rensningsanlæg (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).
Skanderborg Kommunes afgørelse
Skanderborg Kommune har på baggrund af VVM-screening truffet afgørelse om, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger, der kan være til skade for miljøet.
Der skal derfor ikke udarbejdes en særlig vurdering af virkninger på miljøet (VVM-redegørelse).
Du kan klage over afgørelsen
Klagefristen udløber den 29. septermber 2022.
Vil du vide mere?
Afgørelsen kan ses her på Skanderborg Kommunes hjemmeside i perioden 1. september 2022 – 29. september 2022.
Du kan få flere oplysninger ved at henvende dig til afdeling Vand og Natur, sagsbehandler Kim Aaen, tlf. 8794 7757.