Ansøgning
Skanderborg Kommune har den 30. maj 2023 modtaget revideret ansøgning om miljøgodkendelse fra Renosyd om omlasteplads for genanvendelige affaldsfraktioner på Norgesvej 4 og 13 samt Danmarksvej 11, 8660 Skanderborg.
Afgørelse
Skanderborg Kommune har på baggrund af en screening af projektet for miljøvurderingspligt truffet afgørelse om, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger, der kan være til skade for miljøet.
Der skal derfor hverken udarbejdes en miljøkonsekvensrapport eller en VVM-tilladelse til projektet.
Lovhjemmel
Afgørelsen er truffet efter § 21 i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 3/1/2023).
Ansøgningen er omfattet af bilag 2, pkt. 10a Anlægsarbejder i erhvervsområder til industriformål samt 11b Anlæg til bortskaffelse af affald i miljøvurderingsloven.
Du kan klage over afgørelsen
Klagefristen udløber den 22. september 2023.