Udledningstilladelsen
Skanderborg Kommune har givet tilladelse til udledning af tag- og overfladevand fra kloakoplande L1B, L2A og L3A.
Overfladevandet renses og forsinkes i regnvandsbassin B205 inden udløb til Afløb fra Skjørring By i udløbspunkt L20510U.
Tilladelsen gives i forbindelse med separatkloakeringen af Skjørring.
Lovhjemmel
Miljøbeskyttelseslovens § 28 stk. 1.
Du kan klage over tilladelsen
Klagefrist: 15. maj 2023.
Landzonetilladelsen
Landzonetilladelse til etablering af regnvandsbassin på matr.nr. 15f, ejerlav Skjørring By, Skjørring.
Tilladelsen er givet i forbindelse med separatkloakering af Skjørring.
Regnvandsbassinet skal etableres på matrikel matr.nr. 15f, ejerlav Skjørring By, Skjørring, som ligger i landzone, hvorfor der meddeles landzonetilladelse til ændret arealanvendelse.
Baggrund for tilladelsen
Der er i afgørelsen lagt vægt på, at placering og udformning er i overensstemmelse med planlægningen for det åbne land, og at bassinet indpasses i landskabet, så det fremstår naturligt.
Bassinet udformes desuden, så det bliver attraktivt for den naturlige flora og fauna der er tilknyttet vandhuller. Dvs. med brinker som skråner svagt (1:5) og uden skyggende bevoksning på brinkerne.
Lovhjemmel
Planlovens § 35 (landzonetilladelse).
Du kan klage over afgørelsen
Klagefrist: 15. maj 2023.
Afgørelsen om ikke VVM-pligt
Skanderborg Spildevand A/S har søgt om tilladelse til udledning af tag- og overfladevand fra Skjørring via regnvandsbassin B205 på matr.nr. 15f, ejerlav Skjørring By, Skjørring.
Skanderborg Kommune har på baggrund af VVM-screening truffet afgørelse om, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger, der kan være til skade for miljøet.
Der skal derfor ikke udarbejdes en særlig vurdering af virkninger på miljøet (VVM-redegørelse).
Lovhjemmel
Afgørelsen er truffet efter § 21 i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 1976 af 27/10/2021).
Projektet er omfattet af bilag 2, pkt. 10g om dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig lagring af vand, samt pkt. 11c om rensningsanlæg, i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Du kan klage over afgørelsen
Klagefrist: 15. maj 2023.
Vil du vide mere?
Afgørelserne kan ses her på Skanderborg Kommunes hjemmeside i perioden 17. april 2023 – 15. maj 2023.
Du kan få flere oplysninger ved at henven de dig til Skanderborg Kommune, Natur og Miljø på e-mailadressen: overfladevand@skanderborg.dk eller tlf. 8794 7000.