I henhold til servicelovens § 112, stk. 3 har borgere frit leverandørvalg i forbindelse med køb af hjælpemidler.
Kommunen stiller en række krav og betingelser til de leverandører, som leverer hjælpemidler til borgere med bevilling af støtte til brystproteser og ortopædisk fodtøj Det er som udgangspunkt en betingelse for, at kommunen kan yde støtte til hjælpemidlet, at kravene opfyldes. Kommunens krav findes i:
-
Generelle betingelser for brystproteser og ortopædisk fodtøj - som ikke kan fraviges af borger.
- Krav til kvalitet og egnethed for brystproteser - hvor borger dog (i et vist omfang) kan vælge at fravige enkelte krav, hvis kravene ikke har betydning for kommunens sagsbehandling eller for hjælpemidlets kvalitet, effekt, holdbarhed eller på anden måde påvirker hjælpemidlets egnethed.
Ved kommunens prisindhentning, jf. servicelovens § 112, stk. 3, sidste pkt., på brystproteser og ortopædisk fodtøj, stilles ovenstående krav som forudsætning for afgivelse af pristilbud, med henblik på at sikre borger et retvisende støttebeløb.
Nedenfor kan du læse mere om vores betingelser og krav.
Generelle betingelser for brystproteser og ortopædisk fodtøj
Krav til kvalitet og egnethed for brystproteser
Det er som udgangspunkt en betingelse for, at kommunen kan yde støtte til hjælpemidlet, at kravene opfyldes. Borger kan dog vælge at fravige enkelte krav, hvis kravene ikke har betydning for kommunens sagsbehandling eller for hjælpemidlets kvalitet, effekt, holdbarhed eller på anden måde påvirker hjælpemidlets egnethed.